onsdag, december 28, 2005

Vi hoster igen

Gid f..... havde den hoste! Vi har snart ikke sovet i en måned pga børnene skiftes til at være syge bl.a. med hoste. Det er snart ikke til at bære, det går jo ud over strikkeriet. Strikkepindene har ligget stille i snart 14 dage, det er jo nærmest uhørt...

Alligevel er jeg da kommet lidt videre med Clara Sofie, som man kan se.

Nu mangler jeg faktisk bare ærmerne, så nu er det bare om at komme igang. Den fylder helt enormt i strikkekurven, og det ville være så dejligt at få den færdig.

Jeg indrømmer blankt, at NU keder den mig ret meget. Ikke så meget pga af de lange ret og vang pinde, men fordi der ligger så mange nye og spændende projekter og venter på mig.

Jeg var engang på kursus, og fik lavet en såkaldt Belbin test. Den viser noget om ens personlighed, og jeg vil da godt indrømme, at jeg er en typisk opstarter, der har det svært med færdiggørelse af projekter. Så ideer er der nok af :-)



Jeg har ladet mig lokke til at købe strikkebøger hos Rowan, Miss Bea bøgerne. Her er ideer nok til det næste lange stykke tid. Søde og enkelte opskrifter.




Dernæst købte jeg noget herligt garn hos Vivian. Disse smukke farver skulle gerne blive til en oppe-fra-og-ned raglan til Julie. Den opskrift har jeg tilgode, og den skal bare prøves. Jeg tror nok, at disse Opal-nøgler er test nøgler, så jeg kender desværre ikke farvet-navnet på dem.



Jeg nåede aldrig at ønske glædelig jul, men jeg vil ihvertfald gerne ønske dig et rigtig godt og fiberrigt 2006.

1 kommentarer:

Anonymous Anonym sagde ...

Muååååårh, hvor er det godt nok noget af det smukkeste Opal, jeg har set endnu!!! *snøftet misundeligt*
God bedring med alle, det tærer virkelig på kræfterne med sygdom hos alle.

december 29, 2005  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start