onsdag, december 28, 2005

Vi hoster igen

Gid f..... havde den hoste! Vi har snart ikke sovet i en måned pga børnene skiftes til at være syge bl.a. med hoste. Det er snart ikke til at bære, det går jo ud over strikkeriet. Strikkepindene har ligget stille i snart 14 dage, det er jo nærmest uhørt...

Alligevel er jeg da kommet lidt videre med Clara Sofie, som man kan se.

Nu mangler jeg faktisk bare ærmerne, så nu er det bare om at komme igang. Den fylder helt enormt i strikkekurven, og det ville være så dejligt at få den færdig.

Jeg indrømmer blankt, at NU keder den mig ret meget. Ikke så meget pga af de lange ret og vang pinde, men fordi der ligger så mange nye og spændende projekter og venter på mig.

Jeg var engang på kursus, og fik lavet en såkaldt Belbin test. Den viser noget om ens personlighed, og jeg vil da godt indrømme, at jeg er en typisk opstarter, der har det svært med færdiggørelse af projekter. Så ideer er der nok af :-)



Jeg har ladet mig lokke til at købe strikkebøger hos Rowan, Miss Bea bøgerne. Her er ideer nok til det næste lange stykke tid. Søde og enkelte opskrifter.




Dernæst købte jeg noget herligt garn hos Vivian. Disse smukke farver skulle gerne blive til en oppe-fra-og-ned raglan til Julie. Den opskrift har jeg tilgode, og den skal bare prøves. Jeg tror nok, at disse Opal-nøgler er test nøgler, så jeg kender desværre ikke farvet-navnet på dem.



Jeg nåede aldrig at ønske glædelig jul, men jeg vil ihvertfald gerne ønske dig et rigtig godt og fiberrigt 2006.

torsdag, december 08, 2005

Nu er det jul igen

Det er længe siden jeg har skrevet i min blog. Tiden er knap iøjeblikket :-( Jeg arbejder om aftenen i disse dag, og det bryder hele familiens rytmer iøjeblikket. Det sidste kræfter bliver brugt på syge børn, der hoster sig i gennem nætterne. Har det dog aldrig en ende ???

Så her er altså hvad der sker på strikkefronten:



En flamingo halsedisse a la Karine. Dejlig nemt strikketøj, mit problem er bare at jeg valgte, at lave den lidt mindre end opskriften lød, da Julie kun er 2 1/2 år. Nu kan hun ikke får den ned over hovedet. Øv ! Jeg gider bare ikke lave den om, så hellere finde en anden ejerkvinde.



Jeg er begyndt på Ludo. Skøn opskrift ! Jeg strikker i ensfarvet Kauni, og det er bare guf at strikke med. Jeg er begyndt på andet stykke, og nu håber jeg, at der er garn nok.



En halv tiger er det foreløbig blevet til. Sokkerne skulle egentlig være til Oliver, men de er for små. Heldigvis er der nok garn til et forsøg mere.



Nissehue til Oliver. Strikket i Bauernwolle fra Markno, hurtig og lige til. Nu skal huen bare valkes, og det bliver de så snart der er ledig i vaskekælderen.