søndag, august 14, 2005

Sommerferie !

Endelig blev det vores tur til at holde sommerferie!

Det meste af ferien kommer til at foregå her i vores kolonihave, forhåbentlig med den danske sommer lige om hjørnet- det siger de ihvertfald i tv :-)

Så bliver det med dannebrog mod den blå himmel, kaffe på kanden, koldt ribssaft (hjemmelavet fra egen avl) og kringle.
Mere dansk kan det vel næppe blive.

Der bliver måske lidt stille her på bloggen i medens jeg holder ferie, men jeg vender frygtelig tilbage.

onsdag, august 10, 2005

Noro Silk Garden

Jeg har (igen) totalt forelsket mig i en poncho fra et gammelt Knitting blad. Den er strikket i Noro Silk Garden, og jeg har været helt syg efter at finde noget billigt Noro garn. Så nu har jeg gjort det - jeg har købt garn i England via nettet.Virkelig grænseoverskridende for mig. Garnet er købt her :

Der var simpelthen udsalg, kun 4,15£ pr. nøgle. Det var så billigt at jeg gik på kompromis med farven. HMMM, har stærk overvejet om det ikke kan betale sig at klippe mit visa kort.

tirsdag, august 09, 2005

Hvordan gik det mon til ?


Jeg er ikke helt sikker på hvordan det gik til, at der pludselig befandt sig starten til det tværstrikkede sjal på mine pinde, når jeg nu lige havde sat mig for at blive færdig med alt det andet jeg har liggende.

Jeg tror det var fordi jeg opdagede, at jeg havde 10 bundter lyserød helårsbomuld liggende, som jeg havde fået forærende for lang tid siden.


Så skulle jeg bare liiige prøve at slå masker op,
og så bare lige prøve mønsteret af.

Jeg blev lidt grebet at det, må jeg indrømme, især fordi det voldt mig lidt problemer. jeg kunne ikke få mønsteret til at passe, så forfra igen og igen.

Nu tror jeg at jeg har fanget tråden :-) Det ser ihvertfald rigtigt ud, men jeg sidder stadigvæk med en følelse af der er et eller andet der ikke helt er rigtigt.

mandag, august 08, 2005

Mig og Noro

Engang tilbage i februar måned, var jeg en smut inden om strikkeboden og ose. Jeg skulle hilse og sige at det blev et dyrt bekendskab. Jeg faldt for Noro garnets smukke farver - og så står man der - man ved ikke lige hvad man skal strikke, og derfor heller ikke helt hvor meget man skal købe, men ejes det skal det ! Jeg købte 6 bundter (hedder det det?) Noro Iro til 85 kr. pr. stk, og det var på tilbud vel at mærke.

Senere faldt jeg så over Arla cardigan fra Noro, og den gik jeg så i gang med. Det er den første engelske opskrift jeg er gået i krig med, og det er gået rigtig godt, men, men, men pludselig er der kommet noget andet spændende der har krydset mine strikkepinde og siden har den ligget stille og sovet sin tornerosesøvn i strikkekurven.

Nu vil jeg støve den lidt af og gøre den klar til sommerferie, jeg mangler trods alt kun de 2 forstykker. Hvis jeg nu tager mig sammen :-)

søndag, august 07, 2005

Så er det hue tid...


Jeg er lidt stolt af mig selv :-) for jeg har i løbet af en lille uge formået at strikke 2 alfehuer. De er strikket i det velkendte sokkegarn fra Markno, men jeg kan ikke huske om det er Opal eller Fortissima. Jeg er blev rigtig glad for at strikke de små huer, for de er dejlige overskuelige og kan strikkes foran Tv ´et. Sokker er ikke lige mig - jo, det er sjovt at strikke den første, men den anden.....Nej det er helt sikkert ikke de sidste huer på den konto:-)

Huerne var en del af den gave vi gav til Noah og Jasmin, som vi idag var til barnedåb hos.

fredag, august 05, 2005

Når trætheden kommer ....















Det er jo ikke sådan når trætheden kommer snigende, og man bare lige må lukke sine øjne bare et lille øjeblik....ZZZZZZ

Oliver kunne bare ikke mere den dag... Det kender man jo godt selv ind imellem. Vi venter og venter og venter på sommerferie, den syntes aldrig at komme. Vi glæder os i den grad til at have godt tid og slappe, det kan bare ikke kan beskrives. Men der er håb forude, for på næste fredag så er det VORES tur til ferie.
SNART SNART SNART.....